23948sdkhjf

Matas: Ingen planer om lukninger på Bornholm

Kæden maner til besindighed på Bornholm.
Efter Matas onsdag præsenterede halvårsregnskab, blev der samtidig varslet lukning af Matas butikker. I første omgang var meldingen lukning af butikker i byer med to Matas afdelinger, hvilket fik medierne i Rønne til at frygte, at den by stod for skud.

Fredag melder Matas' informations- og miljøchef endeligt ud til Bornholms Tidende:
- Vi er ikke i gang med lukkerunde, og vi har ingen konkrete planer om at lukke butikker på Bornholm, siger han i følge Bornholms Tidende.

Meldingen er dog, at kæden løbende holder med, hvor den kan skabe mest værdi og undersøger muligheder for lukninger og sammenlægninger.

- Vi har 285 butikker, og vi kigger hele tiden - by for by - på, hvor vi kan optimere vores butiksportefølje, så jeg kan altså ikke afvise, at der i fremtiden kommer til at ske noget på Bornholm. Der kan i virkeligheden både ske butiksåbning og -lukning, siger han.

Matas har tre butikker på Bornholm fordelt på to i Rønne og en i Nexø.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094